Nyhedsarkiv

18-06-12 19:56

100 billetter til børnefamilier til Riddermarked i Esrum

Også i år har Samvirkende Menighedsplejer modtaget invitation til deltagelse i Riddermarked i Esrum for børnefamilier i dagene 23.-24. juni. I år har menighedsplejerne fået 100 billetter.

Det er Esrum Kloster og Møllegård i samarbejde med Trygfonden, der donerer de 100 billetter. Voksne deltager for 80 kr. og børn for 50 kr.

Som der står i programmet: "Traditionen tro fyldes den store grønne eng mellem Esrum Kloster og Møllegård med drabelige riddere, skønne borgfruer, gøglere, kræmmere, troubadurer, farvestrålende riddertelte, vajende vimpler,  ulmende ildsteder og skinnende brynjer i to hele dage."

Læs nærmere om programmet her.

Flere kirker fra Københavnsområdet deltager i arrangementet med børnefamilier, formidlet via Samvirkende Menighedsplejer. Kirkerne betaler selv for transport og for mad m.m. på Riddermarkedet.


Tilbage