Nyhedsarkiv

26-06-12 18:19

Ny Kirkens Genbrug i Aalborg

Mandag d. 25. juni åbnede Samvirkende Menighedsplejer i samarbejde med Aalborgprovstiers Menighedspleje en Kirkens Genbrug i Aalborg.

Butikken er beliggende på Boulevarden 36 i Aalborg.

Læs nærmere om butikken her.

Ved en festlig åbning blev snoren til den nye butik klippet af generalsekretær Kirsten R. Laursen fra Samvirkende Menighedsplejer og af formand for Aalborgprovstiers Menighedspleje, sognepræst Jens Chr. Meldgaard.

Butikken er på 136 kvadratmeter og vil som sit speciale have salg af tøj og sko og ting og sager (herunder legetøj) til børn i alle aldre. Andre varer modtages og forhandles dog også.

Butikken er blevet indrettet ved en fin indsats fra SMPs genbrugskoordinator Annette B. Iversen, i samarbejde med en flok dygtige frivillige.

Butiksleder bliver fhv. sognepræst Iver Viftrup, som deler ledelsesfunktionerne med andre frivillige. Der er 10-15 frivillige i butikken, og der er plads til mange flere.

Se her side fra Nordjyske Stiftstidende om butikken.

Se her flere fotos fra butikkens åbning:

 

Den nye butik på Boulevarden 36.

Et udsnit af butikkens varer til de yngste.

Formand for Aalborgprovstiers Menighedspleje

Jens Chr. Meldgaard, ved åbningen af butikken.

 

Så er handelen i gang!


Tilbage