Samvirkende Menighedsplejer som center for det sognediakonale arbejde på landsplan

Samvirkende Menighedsplejer træffes officielt gennem tlf. 36 46 66 66 og gennem e-mail: smp@menighedsplejer.dk.

Telefonåbningstid: mandag -torsdag kl. 10.00-15.00, fredag kl. 10.00-12.00.

 

Hvorfor rette kontakt til Samvirkende Menighedsplejer?

Samvirkende Menighedsplejer er en folkekirkelig landsorganisation for menighedsplejer i Danmark.

Menighedspleje er det kirkelige sociale arbejde, der udføres lokalt i sognene. Vort arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og respekt for det enkelte menneskes eget værd. Vort formål er at inspirere til og støtte udvikling af netværksarbejde og omsorg for mennesker i alle aldre.

Vi står til rådighed for sognene med konsulentbistand, tilrettelæggelse af kurser, uddannelse af frivillige medarbejdere samt praktisk og økonomisk støtte. Desuden bistår vi ved etablering og drift af professionel pleje og omsorg på ældre- og handicapområdet.

Vi har i mere end 100 år været pionerer i omsorgsarbejde og har erfaring med langt de fleste opgaver, og nye udfordringer er vi heller ikke bange for.