Du er her: 

Familiekunst

Brobygning mellem generationer

Hos Samvirkende Menighedsplejer ønsker vi at udvikle nye projekter med nye metoder og nye målgrupper. Samvirkende Menighedsplejer har udviklet projektet ”Familiekunst”, hvor formålet er at styrke relationerne mellem de unge i konfirmationsalderen og deres forældre.

Vi har fået henvendelser fra nogle præster der oplever, at de unge konfirmander og deres forældre ikke altid forstår hinanden. Derfor har vi startet et projekt, hvor kunsten er det redskab, der skaber forståelse i en periode, hvor de unge udvikler en personlig identitet. Kunsten bidrager til at bygge bro mellem de to verdner forældrene og den unge befinder sig i, så der opnås en større forståelse generationerne imellem.

"Når jeg kommer hjem fra skole, spørger min mor altid ”Hvordan var skolen? Og så svarer man jo bare fint", siger  Nicklas, 14 år, der er deltager i "Familiekunst".

En eftermiddag med kunst

Nykøbing Falster Sogns Menighedspleje er igang med "Familiekunst". Her mødes otte unge og deres forældre en fredag om måneden ca. tre timer.  En lokal kunstner har planlagt og udfører øvelserne med familierne, der er blandt andet blevet lavet en kollage i fællesskab med temaet "Godt og ondt". Gruppen mødes i alt seks gange, og hver gang afsluttes dagen med fællesspisning.

Et eksempel på en øvelse 

Et spørgsmål alle skal svare på er: Hvad er en god ven? Alle skriver deres eget svar på et stykke papir. Alle har forskellige bud på spørgsmålet, da gruppen sammen taler om det, udfra hvad de selv har skrevet på deres papir. Efterfølgende omsættes svarene med farver og bogstaver til tegninger, symboler og ord til et fælles værk. Værket bliver hængt op i kirkens rum, så andre kirkegængere kan få glæde af inputtene.

"Det er virkelig dejligt at opleve de unge og forældrens ro og fordybelse" siger kunstner Susanne, der står for aktiviterne i Familiekunst.

Hvordan kan jeres sogn være med?

Den lokale menighedspleje og Samvirkende Menighedsplejer indgår en aftale omkring etablering en Familiekunstgruppe. Opgavefordeling er følgende:

SMP bistår med:

  • Introduktion af frivillige gruppeledere
  • Vejledning til rekruttering af familier
  • Udvikling af rammer for grupperne sammen med de frivillige/ansatte
  • Økonomisk tilskud til honorar til kunstner, materialer, forplejning i forbindelse med gruppen.

 

Menighedsplejen:

  • Udvælger familierne
  • Finder lokaler
  • Rekrutterer frivillige gruppeledere
  • Rekrutterer frivillige til organisering af mad
  • Udvikler rammerne sammen med SMP
  • Planlægger de enkelte gange og koordinerer de frivillige

 

Det er også muligt at lave enkelt stående arrangementer for konfirmandforældre og deres unge, sammen med en lokal kunstner. 

Hvis I gerne vil gøre en forskel for forældre og konfirmander, så kontakt konsulent Mei Petersen på tlf. 26 89 06 39 eller maile klp@menighedsplejer.dk. Du kan tilmelde dig eller bare høre mere.

Måske er du også interesseret i

Vil du vide noget om Samvirkende Menighedsplejers ferieprojekt Folkekirkens Feriehjælp

Læs mere

Se vores udvalg af spændende kurser

Hent katalog

Hvis I etablerer en genbrugsbutik, får i fra start 25% af overskuddet til menighedsplejens arbejde

Læs mere

Se nogle af vores aktiviteter her